Om Osteopat & Fysioterapeut Tina K. Rasmussen
Jeg er Autoriseret Osteopat og Fysioterapeut, og jeg har behandlererfaring siden 2010, hvor jeg har specialiseret mig indenfor behandling af gravide, nybagte mødre og babyer med adskillige kurser, både i Danmark og i udlandet.
Graviditetsgener, efterfødselsgener og gener hos baby
Gennem onlineOsteo vil jeg hjælpe gravide, nybagte mødre og babyer med graviditetsgener, efterfødselsgener og forskellige udfordringer hos baby. Rigtig mange gener, som er forbundet med graviditet, kan lindres væsentligt eller afhjælpes helt med den rette hjælp. Mit ønske er, at jeg gennem onlineOsteo kan hjælpe endnu flere, end jeg kan i Klinikken, TeamOsteo, som jeg er medejer af, og hvor jeg behandler patienter til daglig.
- Autoriseret Fysioterapeut og Osteopat
- Medejer af klinikken TeamOsteo i Aarhus
- Behandler mødre og babyer til dagligt
- Udfører ca. 800 babybehandlinger om året
Færre smerter og mindre babygråd
Min mission er, at kvinder, både før og efter deres fødsel, samt nybagte forældre i det hele taget skal få viden og redskaber til at lindre eller afhjælpe de mest udbredte gener i forbindelse med graviditet, fødsel og gener hos baby. Det er min klare overbevisning, at babyer altid græder af en årsag, og at mange af de udfordringer, som et utal af forældre får at vide de skal lære at leve med, kan behandles og spare dem for mange timers fortvivlende babygråd.
Hvad er osteopati?
Som Osteopat kigger jeg på hele kroppen og ikke mindst på, hvordan forskellige kropsdele påvirker hinanden. Derfor er det heller ikke altid dér, hvor generne mærkes, at den primære behandling sættes ind. Spændinger, uregelmæssigheder eller nedsat bevægelighed i ét område, kan nemt komme til udtryk som gener i en hélt anden region af kroppen. Uddannelsen, som er en 5-årig overbygning til uddannelsen som fysioterapeut, har jeg taget ved The International Academy of Osteopathy sideløbende med mit arbejde som fysioterapeut.
Find hurtigt hjælp i et online kursus
Rigtig mange gravide, nybagte mødre og babyer går rundt med helt unødige smerter og gener, som kan lindres eller afhjælpes. Det håber jeg at kunne ændre på ved at omsætte min viden og erfaring til e-bøger og online kurser med øvelser og teknikker, som er nemme at følge, og som kan udføres derhjemme i trygge omgivelser.
Tina K. Rasmussen
Autoriseret Osteopat D.O., M.R.O.DK.
Autoriseret Fysioterapeut
Speciale i babybehandling &
Medlem af Dansk selskab for pædiatrisk osteopati

Følg onlineOsteo.nu på Instagram
Her deler jeg mine erfaringer med at behandle gravide, mødre og babyer.